Grønbech Udvider

Fra 01.10.25 udvider Grønbech Stål & Metal vores portefølje med armeringsløsninger.

Det er en naturlig udvikling af vores forretning, hvor vi bygger videre på den ekspertise, vi allerede har inden for stål og metal. Armering indgår i mange af de projekter, vi arbejder med i dag – fra infrastruktur til havneanlæg og større støbninger – og nu styrker vi området yderligere.

Til at udbygge armeringsområdet byder vi velkommen til Anders Christiansen og Rune Krogh Lorentzen. Begge bringer mange års erfaring fra armeringsbranchen og en stærk faglighed inden for tekniske løsninger – kompetencer, der supplerer den ekspertise, vi allerede har i huset og styrker vores samlede rådgivning til kunderne.